Noget af det smukkeste ved fællesskaber er, at vi er fælles om det. Byens liv, oplevelserne, sporten, kulturen og alt det, der gør livet sjovt og godt. Husk at handle i vores lokale butikker. Så støtter du dem, der støtter sporten og kulturen. Vælg en lokal leverandør. Så skaber du arbejdspladser. Og støt foreningerne. De er med til at gøre Viborg Kommune tiltrækkende for alle os, der bor her – og dem, der er på vej.
det kan du gøre lige nu!
DEN VILDESTE IDRÆTSSOMMER
Den Vildeste Idrætssommer er et tilbud til alle de mange mennesker, der i år holder sommerferie hjemme i Viborg Kommune. Er du voksen eller barn og trænger du til, at der skal ske noget, så kan du fra i dag og gennem sommeren prøve en masse spændende aktiviteter i kommunens idrætsforeninger – helt uden at melde dig ind
VIBORG GAVEKORT
Vil du give en gave, der skaber liv, jobs og oplevelser? Så køb et gavekort, der kan bruges flere end 200 forskellige steder i hele Viborg Kommune.
Sundhed og Søudsigt
Velkommen til det Hemmelige Viborg.
Body og Mind Studio inviterer indenfor til en god start på dagen med yoga, efterfulgt af tapas og limonade fra Gastro Catering.
TEATER OG SNITTER
Velkommen til det Hemmelige Viborg.
Kom med på en guidet tur “behind the scenes” i Viborgs smukke gamle teater.
Oplev Viborg teatret helt tæt på og få en unik rundtur og fortællinger om teatrets 111 års historie. Turen afsluttes med små “snitter” (småt smørrebrød) fra Kafé Kjelds og en øl/vand serveret på den gamle historiske skrå scene. En unik familie-oplevelse som du ikke vil gå glip af!
KERAMIK OG KAGE
Velkommen til det Hemmelige Viborg.
Elsker du også dansk keramik, en god kop kaffe og et stykke lækker hjemmelavet lagkage?
Så er dette en oplagt oplevelse for dig! Oplev 100 års dansk keramikhistorie på Skovgaard Museet og nyd en friskbrygget kop kaffe og et stykke lagkage på Viborgs hyggeligste konditori Søster Lagkage.
BRYG OG BROSTEN
Tag med en af de dygtige byguider på en unik oplevelse i Viborgs historiske gader med fokus på fortælling og byens farverige historie.
På turen rundt i byen fortæller guiden historier om personer og steder, der har lagt navn til nogle af de skønne øl fra Viborg Bryghus.
STRESSFRIE OPLEVELSER HELE SOMMEREN
Stressfrie Oplevelser er overskriften for et nyt samarbejde mellem Energimuseet, Mønsted Kalkgruber og Verdenskortet. 3 skønne steder på Viborg-egnen med masser af plads, gode nærende oplevelser, plads og rum til fordybelse på tværs af generationer hvor der kan leges, udveksles viden og erfaring. Køb mad, eller medbring jeres egen madkurv og uanset alder er der plads til alle. Vi fokuserer mere på fordybelse, samvær, latter og hygge end fuld fart frem.
Hvis du køber et sæsonkort hos en af attraktionerne, kan du komme ind til ½ pris de to andre steder.
MORDGÅDEJAGT I DOMKIRKEKVARTERET
Tag med på en sjov og spændende mordgåde jagt for hele familien i Viborgs Domkirkekvarter. Kan I løse gåderne og finde ud af, hvem der myrdede kong Erik Klipping i 1286? Gådejagten tager 1½ – 2 timer og egner sig til børnefamilier.
LATINERKVARTERETS VINRUTE – 1. AUGUST
Velkommen til det Hemmelige Viborg.
Nu får du mulighed for at opleve det dejlige Europa lige her i Viborg i Latinerkvarteret.
Vi tager dig med på vinruten igennem de populære vindistrikter i Spanien, Italien, Frankrig, Østrig og Tyskland og hele rejsen slutter i skønne Danmark med Pariserbøf og øl. Ude godt men hjemme bedst. God fornøjelse og tak fordi du støtter lokalt.
kom tæt på ildsjælene
idekatalog